… Sådan er udmeldingen fra direktør i Træinformation, Mikael Koch, som opfordrer til en stramning af kravene til bæredygtigt byggeri og en revurdering af den rigide lovgivning, som træbyggeri er omfattet af.
I denne særudgivelse med fokus på træets rolle i arkitekturen kan du også læse vores interview med projektchef Michael Krolykke fra ejendomsudvikleren Tetriis, som fremhæver, at træ fortsat opfattes som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Træ opfattes stadig som lidt af et nicheprodukt, og regelsættet i Bygningsreglementet er ikke gearet til de store træprojekter.
Udviklingschef hos Scandi Byg, Mads Skalborg Simonsen, mener også der er et stort uudnyttet potentiale, og han fortæller om deres samarbejder, som gør det muligt at anvende endnu mere dansk træ i modulbyggeri.
Vi taler også med Jens Bruun Larsen, der er medstifter af Bofællesskabet Kløverbakken, hvor man ønsker at skabe en bæredygtig landsby i Svanemærket og 100 % PEFC certificeret træ. Levy Dørken fra Tegnestuen Arken har været med til at udvikle projektet og fremhæver i den forbindelse, at facaderne på de 58 huse er Södras ThermoWood.
Direktør i CLT Denmark, Per Thomas Dahl, ser Klimalaboratorium på DTU i Lyngby som et godt eksempel på rolle, som det klimavenlige træ skal spille i den grønne omstilling. Kædeansvar er et nøgleord i en global verden, og CEO hos Wallmann A/S, Kenneth Vraa, hilser de nye krav om dokumentation af CO2-belastning og bæredygtig skovdrift velkommen.
Læs vores nye særudgivelse med fokus på træets rolle i arkitekturen
God læselyst!
Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl
|