Læs seneste udgave af Bygge- & Anlægsavisen

 
 

Leder:

Hvad bremser og hvad skubber på den grønne omstilling?

I denne udgivelse sætter vi bl.a. fokus på klimatænkning i byggebranchen, og vi har talt med arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup, som ærgrer sig over, at lysten til at gøre noget ekstra lige nu bliver modvirket af kommunerne og deres fastlåste måde at forvalte lokalplaner på. Direktør i GSV Materieludlejning Martin Holgersen ser de samme udfordringer, hvor de bedste intentioner bliver bremset af økonomi, strukturer og manglende fælles krav. Han fremhæver, at både bygherrer og rådgivere skal stille klare krav – den grønne omstilling er ikke gratis, og det skal man være ærlig omkring.

Det er Birger Hjelm fra JMM enig i. Han oplever, at mange entreprenører gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men at prisniveauet for batteridrevne maskiner stopper mange. På samme måde er lade-kapaciteten slet ikke på plads på byggepladserne, hvis alle gravemaskiner skal køre på el. Alligel er han optimistisk for fremtiden, da markedet lige nu skubber til udviklingen.

Så har en forskergruppe på Københavns Universitet opfundet en kemifri metode til at beskytte træ mod råd, og vi taler med lektor Emil Engelund Thybring om mulighederne metoden. Det er vigtigt, da træets rolle i vores bygninger bliver ved med at vokse. Og vi bringer også et portræt af Henrik Holm, direktør i Granly Tømrer- og Snedkerforretning, der glæder sig over den udvikling. Han fornemmer ikke, at den bæredygtige omstilling sker med halsbrækkende hastighed, og han navigerer selv efter lovgivning, samt kundernes efterspørgsel. For ham er det fagligheden kombineret med kundens oplevelse, som er afgørende for virksomhedens videre udvikling. Markedet skal være der.
 

Med venlig hilsen

Mikkel Weber Sandahl
Chefredaktør

 
 

Følg Bygge- & Anlægsavisen

  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 
Udgiver: Mediaxpress, Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset, 1260 København K
Hovednummer: +45 33 44 55 55