I dag kan du finde det helt nye BYGGERI+Arkitektur i din postkasse.
Læs vores portræt af Jonas Sangberg og Thomas Kock fra Polyform Arkitekter, der er enige om, at projekterne får deres egentlige karakter gennem en bearbejdning af eksisterende bygninger – desto flere bindinger og større kompleksitet, desto bedre bliver det færdige projekt.
Vi bringer også et interview med designeren Henrik Bønnelycke, der betragter arkitektur og produktdesign som komplementærdiscipliner. Vellykket arkitektur og produktdesign er resultatet af gode detaljer, der er sat sammen i den rigtige rækkefølge.
I vores tema om akustik kan du læse et interview med lektor Jonas Brunskog fra Institut for Elektroteknologi på DTU, der oplever en større efterspørgsel efter beregningsmodeller, hvor man i projekteringen kan forudse akustikken i bygningen. Beregningsmetoderne bliver hele tiden både nemmere og billigere at bruge, så samtidig med det digitale byggeri bliver en realitet, så bør det føre til bedre akustik i vores bygninger fremover
Det er blot nogle af artiklerne, som du kan glæde dig til i denne udgave af vores magasin, ligesom du kan hente inspiration fra nye, interessante projekter.
Ved at være tilmeldt vores nyhedsbrev har du muligheden for at læse en række eksklusive portrætter af danske arkitekter og designere. Denne gang kan vi præsentere et portræt af den hollandske designer Hella Jongerius.
Med venlig hilsen BYGGERI+arkitektur
|